Velkommen til Kristiansens hjemmeside

Formålet med vores hjemmeside er at bidrage med egne gode campingoplevelser, til andre der har samme interesse. Vi har haft stor fornøjelse og inspiration af at besøge andre campisters hjemmesider. hvor de med ord og billeder deler ud af deres gode campingoplevelser. 
Vi beskriver ikke vores ture som en dagbog men mere korte beskrivelser og mange gode billeder der dokumenterer rejserne. Vi har været hele turen igennem med hensyn til udstyr. 
Startede i et lille 4 personers spidstelt, der senere blev udskiftet til et Trio Santos villatelt. 
I 1984 købte vi en ny Camp-let de luxe med faste senge og et "køkken", det var vild luxus. Vi skiftede Camp-letten ud med en meget lille Tec 390 campingvogn i 1987. En Hobby 495 købte vi i 1995 og havde den indtil 2006 hvor vi købte vores nuværende Hobby 440 som er en rigtig dejlig rejsevogn der kan trækkes med overalt.
Vi foretrækker at campere i Frankrig, men har også været i Italien og Spanien. Vores foretrukne campingpladser er, hvor naturen er i højsædet, frem for pladser med  alle mulige former for underholdning.